Den 21. august 2005 har Elisabeth og Ole sat os stævne på parkeringspladsen ved Restaurant Lottenborg, Lottenborgvej, 2800 Lyngby, klokken 10:30.

Så vi vidste hvad vi skulle, på Frilandsmuseet, men nej. Elisabeth og Ole havde af uransagelige veje fået Grevinde Anne-Dorthe og Grev Christian af Rosenborg til at åbne deres hjem for medlemmerne af MMC med fruer.

Godt gået Elisabeth og Ole

Sorgenfri Slot

Sorgenfri Slot blev bygget af arkitekten François Dieussart i 1705-06 for Carl greve Ahlefeldt. Fra 1730 var landstedet i kongefamiliens eje, og Kronprins Frederik (5.) lod hofbygmester Lauritz de Thurah opføre en kavalerfløj og en staldbygning.

Da Frederik 5. blev konge, overgik landstedet til hans moster, fyrstinde Sophie Caroline til Ostfriesland, der i 1756-57 lod de Thurah nedrive hovedbygningen og opføre et nyt slot. 1791-94 udvidede og moderniserede Arveprins Frederik slottet.

Frederik 7. overdrog slottet til staten. I 1898 stillede staten slottet til rådighed for Kronprins Christian (10.), efter at der var tilføjet moderne bekvemmeligheder og en glasveranda.

Sorgenfri Slot var Christian 10.'s og Dronning Alexandrines foretrukne sommerresidens, og både Frederik 9. og Arveprins Knud blev født her. Arveprinseparret beboede slottet frem til deres død i henholdsvis 1976 og 1995.

Sorgenfri Slot er ikke åbent for offentligheden, dog er en del af park-området offentligt tilgængeligt, i dag beboes en fløj af slottet af Grevinde Anne-Dorthe og Grev Christian af Rosenborg

Sorgenfri Slot og Slotshave

Sorgenfri Slot i Lyngby har siden opførelsen i 1706 været ombygget flere gange, og det nuværende nyklassicistiske slot med det karakteristiske spir er fra slutningen af 1700-tallet.

Slottet har i det meste af sin historie været beboet af kongelige og står i dag til rådighed for Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Igennem det 20. århundrede har Sorgenfri været hjem for Christian X og Dronning Alexandrine, senere for Arveprins Knud og Caroline-Mathilde, og i dag for Grev Christian af Rosenborg. Slottet er lukket for publikum men kan ses på afstand, bl.a. fra Kongevejen.

Sorgenfri Slotshave, som omgiver slottet, er en fredfyldt skovklædt naturhave, beliggende umiddelbart ved Lyngbys handelscentrum. Som mange af de øvrige slotshaver blev haven sidst i 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet omlagt fra barokhave til et engelsk-romantisk anlæg med slyngede stier og mange små overraskelser, gemt mellem træerne.

Følger man Mølleåen gennem haven, passerer man blandt andet den lille bindingsværkshytte Schweizerhuset, en mindebænk for digteren Viggo Stuckenberg, Grotten og Dronningekilden.

Den Reserverede Have, som er den del af have, der ligger nærmest Sorgenfri Slot er forbeholdt Kongehuset og er som følge deraf lukket for publikum. Men det meste af haven er altid åben for offentligheden.

Historie

Det første kendte Sorgenfri blev bygget af arkitekten François Dieussart i 1705-06 for greve Carl Ahlefeldt. Bygningen var et trefløjet barokanlæg i to etager, beliggende nord for Lyngby med en allé ned til Kongevejen. Fra 1730 var landstedet i kongefamiliens eje, og kronprins Frederik V lod hofbygmester Lauritz de Thurah opføre en kavalerfløj og en staldbygning nede ved Kongevejen.

Da Frederik V blev konge var landstedet ham for lille, og det overgik til hans moster, fyrstinde Sophie Caroline til Ostfriesland. Fyrstinden lod i 1756-57 Lauritz de Thurah nedrive hovedbygningen og opføre et nyt slot med mansardetage med spirprydet tagrytter, stort set det slot man ser i dag, på de eksisterende fundamenter.

1791-94 udvidede arveprins Frederik godset og lod hofbygmester Peter Meyn modernisere hovedbygningen og indrette mansardetagen i elegant nyklassicisme. Samtidig omlagdes haven til romantisk landskabshave i engelsk stil.

Arveprinsens søn, Christian VIII, og ikke mindst hans hustru Caroline Amalie benyttede Sorgenfri Slot meget, hun igennem 65 år, helt frem til 1880. Deres søn, Frederik VII, overdrog slottet til staten, der i 1898 stillede det til rådighed for kronprins Christian X, efter at arkitekten Ferdínand Meldahl havde tilføjet moderne bekvemmeligheder og en praktisk glasveranda.

Sorgenfri var Christian X's og dronning Alexandrines foretrukne sommerresidens, og både Frederik IX og arveprins Knud blev født her. Arveprinseparret beboede slottet frem til deres død i henholdsvis 1976 og 1995.

Sorgenfri Slotshave

Det naturprægede anlæg adskiller sig milevidt fra den stringente barokhave, som stedets ejer, Carl Ahlefeldt lod anlægge i 1706. I denne have var der anlagt kvadratiske parterrebede symmetrisk ud fra slottets midte, sådan som man i dag kan iagttage det i den genskabte barokhave ved Frederiksborg Slot. I Sorgenfri blev bedene tillige klippet som kugler, kegler, pyramider, skakfigurer m.m., og der blev anbragt statuer, buster og urner i det firkantede stinet. Det eneste, som i dag er tilbage fra denne tid, er den lange hovedakse, som strækker sig fra Sorgenfri Slot tværs over Kongevejen.

I 1791-94 lod Arveprins Frederik haven omlægge til romantisk landskabshave i engelsk stil, med en glidende overgang til den omgivende skov. Men selvom terrænet ligner vild natur, er det alt sammen - som i alle romantiske landskabshaver - nøje planlagt. Det eneste element i haven, som naturen har dikteret, er Mølleåen, langs hvilken man naturligt kommer på en spadseretur i den historiske have.

En spadseretur i den historiske have
Begynder man i nord og følger stien langs Mølleåens vestlige bred, passerer man flere små bygningsværker, som alle stammer fra tiden omkring Arveprins Frederiks omlægning af haven. Først støder man på Dronningekilden, hvor "kildekonen" frem til begyndelsen af 1900-tallet solgte likør, som havens gæster efter temperament kunne iblande frisk kildevand.

Fortsætter man langs åen, kan man tage en kort afstikker til Grotten, som er bygget af store utilhuggede sten. Længere nede går vejen forbi Hvide Bro, som fører over til området øst for åen.

Fortsætter man i stedet ligeud, når man til en mindebænk i en stenniche, rejst for digteren Viggo Stuckenberg, hvis kærlighedsdigt er mejslet i stenen.

I slotshavens sydende finder man mellem træerne den lille bindingsværkshytte, Schweizerhuset, som er tegnet af Nicolai Abildgaard. Huset var oprindelig dækket af hvidt puds, da bindingsværk dengang ikke regnedes for fint. Det har dannet rammen om mange små kongelige sammenkomster, og i en periode gav Dronning Caroline Amalie husly til forældreløse børn i huset.

På den anden side af Kongevejen ligger Norske Skoven. Her finder man Dansebakken, som Arveprins Frederik lod opføre som festplads for borgerskabet - og Norske Huset fra 1809, som også er tegnet af Nicolai Abildgaard men til Prins Christian Frederik (senere Christian VIII).
De mange historiske elementer i haven er et typisk romantisk stiltræk, som også kendes fra Frederiksberg slotshave.

Klik på billederne og du vil se dem med vedhæftet tekst