Kunstmuseet Køge Skitsesamling

... hvor kunsten begynder

Kunstmuseet Køge Skitsesamling har eksisteret siden 1977, hvor lokale ildsjæle satte sig for at skabe et museum med fokus på den kunstneriske proces med dens mangfoldighed af overraskende omveje, udforudsigelige løsninger og ukuelige vilje til form. Nu 30 år efter dette tiltag er  Skitsesamlingen fortsat landets eneste kunstmuseum med speciale i skitser, modeller og andre forarbejder til kunst i det offentlige rum. Kunstmuseet råder i 2007 over en samling på mere end 15.000 værker.

Samlingen er bygget op omkring kunst, der er skabt til offentlige pladser, til åbne landskaber eller som kunst, der er integreret i arkitektur. Derfor vil mange af museets værker være kendt af en bred offentlighed, som noget man har set før et eller andet sted…

Museet er centrum for
- skitser og kartoner til Dronning Margrethes gobeliner
- skiftende udstillinger med værker fra museets permanente samling
- særudstillinger med skiftende temaer og forskellige kunstnere
- Skoletjeneste