Samling ved indgang til Slotskirken

Oplysningstavlen vedrørende kirkehandlinger

Interiør fra kirken med foredrag af Mogens Jensen

Indtryk af det gamle kloster med munkegangene

Undervisningsfløj med faglokaler

Herlufsholm med gennemløb af Susåen

  Tirsdag d. 3. april 2001, havde Jens Olsen sat os stævne kl. 9.15, på parkeringspladsen ved Bonbonland, så vi havde en fornemmelse af, at vi skulle på virksomhedsbesøg, for at få stillet den søde tand, men Jens havde noget andet i ærmet, nemlig Herlufsholm kloster og kostskole. (Fraværende var Poul Erik, Bo samt Rimmy.)

Vi skulle møde kl. 10.00 foran klosterkirken, hvor vi blev modtaget af hr. Mogens Jensen, som har virket som lærer i 36 år, men nu var gået på pension. Der blev i kirken fortalt om kostskolens oprindelse fra kloster til den kostskole vi har i dag.  Jeg har trukket nogle oplysninger, som beskriver lidt af historien, den er at finde på næste side.

Efter en meget interessant gennemgang af kostskolen, fik vi et kig ind i festsalen. Her hang et nyligt indviet fantastisk flot portræt af Dronning Margrethe d. II i hel-figur hvor hun var flankeret af alle tidligere forstandere. Portrættet  var malet af kunstmaleren Thomas Kluge. Derefter så vi kostskolens naturhistoriske samling, som vist nok er den næststørste i Danmark kun overgået af Zoologisk museum. Jens Olsen havde derefter  bestilt frokost på Herlufsholmsskovens Restaurant, hvor vi nød en stor buffet, vi skiltes kl. 14.30, efter en begivenhedsrig dag . En stor tak til Olsen